Wednesday, 17 February 2010

Der må trænes trods sne, sæsonstarten nærmer sig



Det er ikke så let at få trænet ordenligt i denne tid, men sæsonstarten nærmer sig med hurtige skridt. Elvis har jo desværre været skadet en del på det seneste, så vi har ikke fået trænet nogen momenter med høj intensitet.

Til gengæld har vi haft gode muligheder for at træne detaljer, og de øvelser der er givet som lektier fra klikkerinstruktørkurset. Således er Elvis blevet en ganske habil oprydningshund, selvom han en tid insisterede på at have alle genstandene i munden. Til trods for at det vel egentligt ikke er defineret i detaljer, er jeg ganske sikker på at der ikke høstes megen ros for at Mr. E "samler til bunke" på den måde.

På grund af sneen har vil heller ikke fået trænet noget spor, overhovedet. Det er bekymrende da det jo er der pointene skal hentes, men egentlig er der ikke så meget at gøre ved det. Sidst vi trænede spor var under Konkurrenceholdets træningslejr i de Sønderjyske Alper.



Dressurdelen som tidligere har bragt os en del problemer, ser meget lovende ud synes jeg. Vi arbejder pt. hårdt på at få styr på afleveringerne i apport, feltsøg og spring.
Vi har også fået uventet konkurrence på det sidste, da Miriam og Curie har meldt sig under fanerne. Der ser nemlig ud til at DcH vil godkende Curie som konkurrencehund, trods hendes stumphale, det er jo meget glædeligt at få lidt selskab og modspil - til konkurrencerne

Elvis og jeg er i øvrigt tilmeldt alle konkurrencer minus Slagelse i foråret, det bliver til en 8-9 stykker, og det ser vi frem til. Desværre er en del af dem vi konkurrerede med sidste år jo rykket op, men mon ikke vi møder nogle nye hyggelige mennesker i deres sted.

No comments:

Post a Comment